Døde Jesus virkeligt for min skyld?

Mange af mine religiøse venner er overbeviste om, at Gud umuligt kunne have tilladt onde mennesker i at slå Jesu Kristus ihjel. De siger i stedet, ”det var en anden person, der hang på korset, og Gud fik folk til at tro, at det var Jesus.”

Men når jeg spørger, ”hvem var det så?” har de alle forskellige svar. Nogle siger, at det var Judas Iskariot. Andre tror, at der var tale om en frivillig, der blev lovet en plads i Paradis, hvis han tog Jesu plads på korset. Andre siger at det var en tilfældig, der kom forbi.

Jeg har hørt 12 forskellige synspunkter i alt. Mange af mine religiøse og moralske venner tror, at deres synspunkt er det rigtige, men jeg er uenig med deres teorier om korset. Her er grundene til det.

For det første, så skrev mange profeter, som levede hundreder af år før Kristus kom, om hans død i vores sted. Selvom disse profetier fordømmer jøderne for at slå Kristus ihjel, så findes de stadig i deres hellige bog. Jøderne vover ikke at ændre så meget som et ord heri. Esajas skriver f.eks.: ”Han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder … vi flakkede alle om som får … men Herren lod al vor skyld ramme ham … (Han) blev regnet blandt lovbrydere. Men han bar de manges synd og trådte i stedet for syndere (53:5, 6, 12).

De fleste jødiske lærere fortæller deres folk, at de ikke skal læse dette kapitel. Men dette er kun én af mange profetier, der vidner om, at Kristus skulle dø for vores skyld. Profeten David skrev i Salmernes Bog (El Zaboor) om, at Kristi hænder og fødder blev gennemboret (22:16). Det skete, da han blev korsfæstet.

For det andet var der flere vidner, der så Kristus dø. De havde ikke noget at vinde, ved at opdigte en historie, og dermed fornærme deres Mester og Herre. De havde ikke 12 historier. De havde fakta. De var chokerede over hans død, men da han opstod fra de døde blev de fyldt med glæde. Kristus havde allerede sagt dem, at det skulle ske. Dette alene beviser, at det ikke var en anden, der døde på korset.

Når mine venner opdager, at der findes definitive beviser på, at Jesus døde på korset, spørger de mig så: ”Kunne Gud ikke have reddet ham fra de ondes hænder?” Mit svar er, at Jesus kunne have bedt Faderen om at sende 12 legioner af engle til at ødelægge disse mennesker (Matthæus 26:53).

Når de så spørger, hvorfor han ikke gjorde det, har jeg mulighed for at fortælle den vigtigste pointe overhovedet. Kristus var ikke tvunget til at dø, og han blev heller ikke besejret af nogen. Kristus kom til jorden for at dø for vores synder. Der var ingen anden måde, hvormed vi kunne blive frelst fra den evige forbandelse vi alle fortjener som syndere.

Frelseren måtte være syndfri, og Kristus er den eneste, som aldrig har syndet. Han døde frivilligt i vores sted, og bar straffen for vores synder, for at ”enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” (Johannes 3:16). ”Om ham vidner alle profeterne, at enhver, som tror på ham, skal få syndsforladelse ved hans navn” (ApG 10:43). ”Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved” (ApG 4:12).

Kære læser, vores egne bestræbelser vil aldrig frelse os. Det slås klart fast i bibelen: ”For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af” (Efeserne 2:8-9). Ønsker du Guds gave; tilgivelsen og det evige liv? Så tag i tro imod Kristus i dit hjerte!

Rafique